Pavlos de Gréces smukke mindeord til sin faster Irene går lige i hjertet

Tante Irene, vores elskede THITSA, som mine søskende og jeg altid kaldte dig.

Du var det tredje barn af mine bedsteforældre, Kong Paul og Dronning Frederikke; en elsket datter for dine forældre og en dybt elsket søster for min far og min tante, Dronning Sofia.

Du forlod os i det samme øjeblik, hvor vi holdt den tredje mindehøjtidelighed til minde om din elskede bror - som om en guddommelig hånd blidt tog dit sidste åndedrag og førte dig til ham.

Din elskede søster, Sofia, holdt dig tæt på sig i alle disse år og passede på dig med ømhed og hengivenhed til det sidste. Bundet til hinanden, en støtte for hinanden, ligesom I var, da I voksede op sammen i Tatoi.

Din ortodokse tro, som du bar dybt i dit hjerte, din musik - hvorigennem du så Guds ansigt - filosofi, spirituel søgen og din uselviske kærlighed til menneskeheden var det, du trofast tjente hele dit liv. Du sagde ofte, at "når alt andet er tabt, er det, der i sidste ende er tilbage for os, musik og vores tro."

Din spiritualitet og din uophørlige søgen førte dig til Indien og til dets filosofi. Du boede der i mange år, knyttede dybe bånd med dets folk og hjalp på alle måder dem, der var i nød.

Kæreste Thitsa, du viede dit liv til andre. Du giftede dig aldrig og havde ingen egne børn, og alligevel blev utallige børn, utallige dyr og så mange mennesker rundt om i verden – som ellers måske ville være blevet glemt – velsignet af din medfølelse.

Mange kaldte dig De Fattiges Prinsesse, fordi du gjorde det til dit livsformål at lette menneskelig lidelse og at elske og beskytte dyr. Du søgte harmoni i en verden, der så ofte mangler den.

Din gavmildhed fandt sit klareste udtryk gennem dit velgørende arbejde, "Mundo en Harmonia" - "Verden i Harmoni", hvor du omsatte din tro på, at medfølelse og balance ikke blot er idealer, men pligter, i praksis.

Du blev født ind i en familie, der er dybt forankret i og uløseligt forbundet med vores elskede Grækenlands historie - en familie, der tjente sit hjemland med hengivenhed, pligt og offer. Og alligevel, på trods af vægten af ​​den arv, tillod din tro, din livsfilosofi og din indre styrke dig at leve med frihed og lys - altid givende, altid smilende, altid i godt humør.

Målet er ikke at redde verden, men at tilbyde den lidt lindring, lidt håb, lidt harmoni, hvor der er lidelse.

Du bragte HARMONI til alle dem, du berørte - og du gjorde det med glæde og med dit uforglemmelige smil.

Nu, på din sidste rejse, min elskede thitsa, gå videre i fred.

Må dit minde være evigt.