
Kong Carl Gustaf har modtaget besked med stor sorg: Prinsesse Désirée er død

Sveriges kong Carl Gustaf og resten af den svenske kongefamilie er ramt af sorg.
Kong Carl Gustaf har mistet sin søster, prinsesse Désirée, som blev 87 år.
Ifølge hoffet døde prinsesse Désirée omgivet af sin familie i sit hjem i Koberg i Västergötland onsdag.
Kong Carl Gustaf udtaler følgende i en pressemeddelelse:
"Det er med stor sorg, at jeg har modtaget beskeden om, at min søster, prinsesse Désirée, er gået bort. Mange varme familieminder er blevet skabt i Silfverschiöld-familiens hjem i Västergötland – et sted i Sverige, der kom til at betyde meget for min søster. Min familie og jeg udtrykker i dag vores medfølelse til prinsesse Désirées børn og deres familier."
Det svenske kongehus' kommunikationschef Margareta Thorgren bekræfter ifølge Svensk Damtidning, at kongefamilien er i sorg.
– Det er en trist besked, som nåede os her til morgen, at prinsesse Désirée er gået bort. Hun var omgivet af sin familie. Prinsessen døde fredeligt i sit hem på Koberg, lyder det fra Margaretha Thorgren.

