Annonce
21. jan. 2026
Af: Josephine Sjelhøj

Gribende billeder fra prinsesse Irenes begravelse: Sådan sagde familien det sidste farvel

Prinsesse Irene blev begravet mandag den 19. januar.
Annonce
Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark blev begravet ved slottet Tatoi, hvor også kong Konstantin er stedt til hvile.

Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark døde den 15. januar efter længere tids sygdom. Hun blev 83 år.

Mandag var flere kongelige familiemedlemmer samlet i Athen for at tage afsked prinsessen, som var højtelsket af alle omkring sig.

Blandt gæsterne var Irenes storesøster, dronning Sofia, som hun boede sammen med i Spanien. Sofia var omgivet af sine tre børnebørn, kong Felipe, prinsesse Elena og prinsesse Cristina, samt svigerbørn og børnebørn.

Også dronning Anne-Marie, der gennem sit ægteskab med kong Konstantin var svigerinde til den afdøde prinsesse, var blandt gæsterne. Hun fulgtes med sine børn, Alexia, Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos, samt flere af sine børnebørn.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Fakta

Hvem var prinsesse Irene?

Prinsesse Irene af Grækenland og Danmark blev født den 11. maj 1942 i Cape Town, Sydafrika. Hun var datter af kong Paul af Grækenland og Frederikke af Hannover, og derfor lillesøster til dronning Sofia og kong Konstantin.

Mens hendes storesøster og storebror voksede op og blev henholdsvis dronning af Spanien - gennem Sofias ægteskab med Juan Carlos - og konge af Grækenland, levede prinsesse Irene et mere privat liv.

I barndommen havde prinsesse Irene en stor kærlighed til musik og i en periode var hun professionel koncertpianist. Hun var elev af pianisten Gina Bachauer. I 1969 optrådte hun i Storbritannien ved Royal Festival Hall, hvor hun modtog et tre minutter langt stående bifald. Kong Konstantin, den daværende prins Charles og prinsesse Anne var blandt de mange tilskuere.

Irene boede i mange år på Zarzuela-paladset i Madrid, så hun kunne være tæt på sin storesøster. I 2018 fik hun spansk statsborgerskab.

Prinsessen var ikke gift og havde heller ikke børn, men hele livet var hun været omgivet af sine søskende, nevøer og niecer, som hun havde et nært forhold til. Dronning Sofias datter, Cristina, har blandt andet opkaldt sin egen datter efter Irene.

Prinsesse Irene modtog Elefantordenen den 11. september 1964. Det skete en uge før kong Konstantin og dronning Anne-Maries bryllup.

Efter den smukke ceremoni i Mitropolis-katedralen i Athen kørte gæsterne til slottet Tatoi, hvor prinsesse Irene blev stedt til hvile på familiegravstedet. Her ligger også kong Konstantin begravet.

Annonce

Familiens ansigter var tunge af sorg, da de skulle sige det allersidste farvel til deres elskede søster, svigerinde, moster og faster.

Det græske kongehus har efter begravelsen delt deres private billeder fra det sidste farvel ved Tatoi.

Se dem alle sammen i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: