
Efter dødsfald: Prins Daniel og prins Carl Philip ændrer planer

Obs. Siden denne artikels udgivelse har prins Daniel aflyst sin deltagelse i "Idrottsgalan". Og Expressen har derfor foretaget ændringer i artiklen, vi henviser til.
Hvert år tager prins Daniel og prins Carl Philip del i festen, når svenske sportsstjerner hyldes på SVT under ”Idrottsgalan”. Men i år bliver det anderledes.
Sportsgallaen løber af stablen onsdag aften, og her vil der være en del ændringer i den kongelige deltagelse.
Det skriver Expressen.
Hverken prins Carl-Philip eller prins Daniel vil indtage den røde løber eller deltage i middagen, som de ellers plejer. Ifølge mediet vil repræsentanter fra den kongelige familie kun deltage i prisuddelingen.
Meldingen kommer efter, at den svenske kongefamilie er blevet ramt af et dødsfald i den nærmeste familie.
Tidligt onsdag morgen døde kong Carl Gustafs storesøster prinsesse Désirée i sit hjem, omgivet af sin familie. Hun blev 87 år.
Kong Carl Gustaf har efterfølgende udsendt en erklæring, hvor han udtrykker stor sorg. Ligesom han på vegne af hele kongefamilien udtrykker stor medfølelse med prinsessens børn og deres familier.

