
Afslører nyt om kronprinsesse Mette-Marit: Hun har sagt ja

Kronprinsesse Mette-Marit har endnu ikke haft nogen kongelige opgaver i 2026, men det blev der i forgårs lavet om på.
Her blev det norske kongehus' kalender opdateret med to programpunkter, der involverede kronprinsessen.
Og den dejlige nyhed bliver nu fulgt op af endnu en skøn en af slagsen vedrørende Mette-Marit.
Hun har nemlig takket ja til at blive protektor for Blå Kors.

Det fortæller Trine Stensen, der er generalsekretær i organisationen.
- Det er med stor glæde og ydmyghed, at vi har fået besked om, at Kronprinsessen har accepteret at blive vores kongelige protektor, siger hun.
På Blå Kors' hjemmeside beskrives deres arbejde således:
"Hos Blå Kors arbejder vi med forebyggende foranstaltninger, især rettet mod børn og unge, samt behandling, opfølgning efter behandling og forskellige inklusionstiltag. Stofmisbrug er en af vores største samfundsudfordringer, og Blå Kors har i over hundrede år gjort en vigtig indsats for at hjælpe mennesker, der er direkte eller indirekte berørt."
Blå Kors søgte om kongelig protektion i forbindelse med deres 120-års jubilæum, og de kan nu glæde sig over, at Mette-Marit har takket ja til rollen.
Organisationen er da heller ikke fremmed for kronprinsessen, der flere gange har besøgt tilbud, som Blå Kors står bag.
