Annonce
22. jan. 2026
Af: Simone Løvstad Kristensen

Lukas Jørgensens skade får konsekvenser: Har stort ønske, han vil indfri med kæresten

Lukas Jørgensens skade får stor betydning for klubskiftet, der venter ham.
Lukas Jørgensens skade får stor betydning for klubskiftet, der venter ham.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Lukas Jørgensen flytter til Ungarn med sin kæreste, men hans knæskade får betydning for det nye kapitel, der venter dem.

For håndboldstjernen Lukas Jørgensen venter der en operation i knæet torsdag, efter han pådrog sig en korsbåndskade i håndboldherrernes EM-kamp mod Rumænien søndag aften.

Dagene efter var svære for den 26-årige håndboldstjerne, som måtte sande, at han kommer til at være væk fra håndboldbanen i længere tid. Tirsdag tog han hjem fra EM-lejren sammen med familien, som var kommet for at støtte ham.

Annonce

Lukas Jørgensen spiller lige nu SG Flensburg-Handewitt, men til sommer skifter han til den ungarske klub Veszprem. Og her får knæskaden konsekvenser for hans sidste tid i Flensborg og formentlig også for den første tid i den nye klub, hvor han begynder til sommer.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Dermed må Lukas Jørgensen og kæresten også se ind i, at deres nye eventyr ikke får den begyndelse, de havde drømt om.

Annonce

Heldigvis har Lukas Jørgensen sin kæreste, Emma Rants Andersen, ved sin side, da hun flytter med ham til Ungarn. Det fortalte han til BILLED-BLADET kort før slutrunden.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-01-22/20240811-WEN---Guldfest-696.jpg
Lukas Jørgensen med sin kæreste Emma, da han vandt OL-guld i 2024.
Foto: Kaspar Wenstrup

– Det er stort, og det gør det også meget nemmere for mig, at det er noget, vi skal sammen. Det er jeg først og fremmest rigtig taknemmelig for, lød det fra Lukas Jørgensen.

Her fortalte han også, at han har et stort ønske, som han håber, at han og kæresten kommer til at indfri.

– Vi har planer om at spille golf sammen, når vi er nede i Ungarn. Der er klimaet måske en lille smule varmere i længere i tid. Det håber, jeg er noget, vi kan hygge os med.

Annonce

– Det er faktisk hende, der introducerede mig til det, og så er jeg måske begyndt at spille en smule mere og tager det en smule mere seriøst. Jeg er ikke så god, som jeg får det til at lyde nu. Men jeg synes, det er rigtig sjovt. Det er en virkelig god måde at koble af på og komme udenfor, og det håber jeg også, at vi lykkes med at få gjort sammen, fortalte han.

Annonce

Hvornår Lukas Jørgensen vender tilbage på håndboldbanen, og hvornår han kan begynde at spille golf med kæresten, vides endnu ikke, men der venter ham en lang periode med genoptræning.

Mere om: