
Vennerne fra Ups, vi er voksne har været på skiferie: Ramt af store udfordringer

Fadøl, løjper og en hulens masse sne.
Det ser ud til, at vennernes tur er gået lige præcis, som en skiferie burde.
Christine og Jakob fra TV 2-programmet "Ups, vi er voksne" er taget på skiferie - og selvom rejsen så skøn ud, mødte de også flere udfordringer i løbet af turen.
De to venner rejste sammen med Voksenklubben Lavuk til Italien, og det der ellers skulle have været en nem og hurtig flyvetur udviklede sig til lidt af en prøvelse.
Gruppen fik nemlig af vide, at de ville ankomme to timer senere end forventet.
Det var en ærgerlig nyhed til gruppen, som alle har varigt nedsat funktionsniveau, og derfor kan have sværere ved at acceptere pludselig ændringer.
Det skriver "Ingen Bliver Efterladt" på Instagram.
Manglede festkjolen
Der var dog ikke så meget at gøre ved det, men Christine og Jakob blev især udfordrede, da de landede i Italien. Her fik de nemlig meddelelsen om, at deres kufferter ikke var med på flyveren.

De stod derfor uden skitøj og lange underbukser midt i de kolde bjerge i Italien.
Jakobs kuffert ankom først på 5. dagen, mens Christines kuffert aldrig kom frem.
Det resulterede i, at Voksenklubben Lavuk hurtigt fik skaffet en masse nyt skitøj, men desværre manglede Christine stadig sin sove t-shirt og festkjole, som hun skulle have haft på til turens stor fejring.
Heldigvis kunne hun låne en kjole af en fra personalet, så hun stadig kunne føle sig festlig.