
Fik tårerne til at trille: Frank Erichsen bekræftede hjerteskærende nyhed på tv

Mange seere kæmpede nok med tårerne, da det seneste afsnit af ”Frank & Kastaniegaarden” løb over skærmen den 19. januar.
Her delte Frank Erichsen nemlig en meget trist nyhed.
Han fortalte, at han og familien pludselig havde mistet deres elskede hund Lillen.
- Lillen døde for snart to uger siden efter et kort sygdomsforløb. Lillen hed Lillen, fordi han var meget lille fra starten af. For nogle måneder siden fandt vi ud af, hvorfor han var så lille. Han havde dårlige nyrer, forklarede en berørt Frank Erichsen i DR-programmet og fortsatte:
- Men han blev desværre kun halvandet år gammel, og det har været et hårdt slag. Vi var blevet helt utroligt glade for den lille hund. Han var glad, lige indtil han blev syg og døde.

Den sorte labrador Lillen har været en trofast følgesvend og har også været på tv i ”Frank & Kastaniegaarden”.
Mor til Lillen
Nu priser Frank Erichsen og familien sig lykkelige for, at de stadig har deres hund, Kajsa, som var mor til Lillen.

Det viser sig dog, at det rørende afsnit af ”Frank & Kastaniegaarden” er blevet optaget for længe siden.
På Frank og Theresas Instagram-side har Theresa delt et opslag, hvor hun fortæller, at seerne og deres følgere nu har opdaget, at de har mistet deres hund.

Men faktisk døde Lillen allerede i november 2024, for mere end et år siden.
En bog om Lillen
Theresa skriver, at de stadigvæk savner deres lille hund ubeskriveligt meget, og at han altid var en kilde til grin og omsorg.
Theresa Maria Jessing afslører i samme anledning, at hun nu har skrevet en bog med ”Titlen”, hvor hun bringer små anekdoter om Lillen sammen med akvareller, hun har tegnet.
Mange følgere har reageret på opslaget og fortæller, at de græd, da de så det nye afsnit af ”Frank & Kastaniegaarden”.
