
Sofie Stougaard om vild oplevelse: Har jagtet følelsen lige siden

Sofie stougaard er 59 år, uddannet på statens teaterskole i 1991, og kendt fra tv serierne ”Nikolaj og Julie” og ”Langt fra Las Vegas” og fra den satiriske kvindegruppe Emmas Dilemma.
I et nyt interview i Søndag fortæller Sofie Stougaard om sit spændende samarbejde med Vicki Berlin og om meget andet.
Sofie afslører blandt andet, hvad hendes bedste barndomsminde er.
- Da jeg var omkring 11-12 år, begyndte jeg for alvor at ride på islandske heste. En dag red jeg alene ud i skovbrynet, standsede på vejen, tog ridehjelm og lædersadel af og gemte begge dele under noget gran. Og galoperede videre uden. Jeg kunne lægge mig ind over hesten, mærke dens varme og se lige op i himlen, og det var den vildeste følelse af frihed, fortæller Stougaard.
Hun forklarer, at hun følte sig som en indianer, og at den følelse har hun egentlig jagtet lige siden.
For som voksen støder man ifølge hende hele tiden ind i det modsatte af frihed - nemlig konventioner, tilpasning og kontrol.
