
Dronning Mary i sildebensvævning fra top til tå

Dronning Mary har sammen med kong Frederik onsdag morgen taget hul på andendagen af deres statsbesøg i Estland.
Her skal de afholde returreception i Town Hall samt deltage i den officielle afsked i Den Danske Konges Have, før de rejser videre til Litauen.

Dronning Mary havde skiftet gårsdagens pompøse Prada-kjole ud med bukser og blazer. Sættet er skabt af The Fold, der kendetegner sig ved at kreere moderne, luksuriøst dametøj til ambitiøse kvinder.
På overkroppen bar Mary deres Kenwood-jakke, som er vævet af italiensk uld i sildebensvævning. Prikket over i'et på blazeren, der har en lang silhouet, må siges at være den utraditionelle krave.
Dronningen havde matchet blazeren med bukser i samme stil.
I taljen bar hun en genganger fra garderoben. Det sorte bælte fra Celine, Small Block Triomphe Belt, har hun haft på mange gange de seneste år.
Det skriver modesiden UFO no more.
