
Skønne billeder: Dennis Knudsen og børnene hygger med meditation og massage i Thailand

Der er dømt hygge og total livskvalitet på den thailandske ø Koh Samui, hvor Dennis Knudsen har hygget sig med sine tre dejlige børn, Lucas, Noah og lillesøster Aura.
Udover villaen hjemme i Vedbæk har Dennis Knudsen nemlig et hus på Koh Samui, og her boltrer han sig i vintermånederne med sine tre guldklumper.
Her er sønnerne, Noah (tv) og Lucas på sejltur.

”Hvad mere kan man ønske sig i livet end glade børn”, skriver han i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra.

Tydeligt er det, at lillesøster Aura nyder tiden i Thailand.

På de herlige billeder ser man blandt andet, at familien får massage – undtagen lillesøster Aura.

Noah er i zen
Noah så i den grad ud til at nyde den thailandske massage.

Han gik all in og kastede sig også ud i meditation.
Det er imponerende at se, hvordan den lille fyr, der normalt er til den meget aktive side, er fuldt koncentreret og nærmest helt i zen.

Familien besøgte også Na Muang Waterfall Samui, hvor farmand Dennis fik sig et ordentligt brusebad.

Dennis Knudsen har haft venner med til Koh Samui, så der har været hjælp til at passe børnene. Nemlig ægteparret Ini og Anders, som børnene kalder mormor og morfar.
Intet varer evigt. Heller ikke det afslappende liv i Thailand. Men derhjemme venter et andet dejligt liv i Dennis Knudsens skønne villa i Vedbæk.