
Kronprins Christian måtte træde til for far: Nu reagerer Frederik og Mary

Kong Frederik og dronning Mary har haft nok at se til i denne uge med statsbesøg i både Estland og Litauen.
Det har samtidig også betydet, at kronprins Christian har været regent siden i tirsdags - og denne gang har han også skulle træde til for at udfylde sin pligt som Kongens stedfortræder.

I tirsdags kunne Kongehuset således dele nogle billeder af kronprins Christian i færd med at stadfædste nogle vedtagne lovforslag - noget, der foregik i fuld uniform og med sløring i ansigtet.
(artiklen fortsætter efter Instagram-opslaget)
Og selvom de har haft travlt på statsbesøg, er billederne naturligvis ikke gået ubemærket hen hos hans forældre, kong Frederik og dronning Mary.
- Vi har mange forskellige opgaver, så det er dejligt, at Christian kunne træde til og opfylde nogle af de opgaver, sagde dronning Mary, da BILLED-BLADET i dag spurgte dem ind til Christians rolle som regent.
For kong Frederik, der selv har været i militæret, var det en stor fornøjelse at se sønnen på den måde.
- Det var bare godt at se en ung mand i uniform og sløring i ansigtet, sagde han, hvorefter han understregede, at Christian samtidig også er rigsforstander.
- Det skal han jo være uanset hvad. Systemet stopper jo ikke af den grund, sagde Frederik med henvisning til, at kongeparret ikke er hjemme i Danmark.

