Annonce
30. jan. 2026
Af: Louise Rømer

For to år siden delte Mary billede med John Donaldson: Nu rejser hun "hjem" til far

Dronning Mary og John Donaldson i 2018.
Dronning Mary og John Donaldson i 2018.
Foto: Thomas Laursen
Annonce
Kong Frederik og dronning Mary rejser til Australien på statsbesøg i marts. Og mon ikke der bliver tid til, at Mary skal ses med sin far, John Donaldson.

For snart to år siden, i anledning af dronning Marys 52 års-fødselsdag, delte kongehuset et dejligt foto af dronningen og hendes far, John Donaldson.

"Dronningen har i dagens anledning valgt et billede af et særligt øjeblik med sin far fra sin seneste rejse til Australien i december. Hans Kongelige Højhed Prins Vincent er fotografen bag", lød det fra kongehuset.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

John Donaldson har de seneste år haft bopæl i Australien, og selv om Mary bor langt væk, så har hun været flittig til at besøge sin 84-årige far. Og nu tyder meget på, at John kan se frem til et visit fra sin yngste datter igen.

Kongeparret har netop annonceret, at de rejser til Australien på statsbesøg fra den 14.-19. marts 2026.

Også i begyndelsen af 2025 var dronning på visit down under.

Kongehuset bekræftede over for BILLED-BLADET, at dronning Mary havde været på et planlagt kortvarigt familiebesøg, hvilket så ud til, at være sket i forlængelse af kongefamiliens skiferie i børnenes vinterferie i uge 7.

Annonce

Dronning Mary var taget til Hobart på Tasmanien, hvor hendes far, John Donaldson samt hendes søstre, Jane Stephens og Patricia Bailey bor.

- Man kunne måske sige, at når ens forældre bliver ældre, så ender man med at være lidt mere støtte for dem. Men han er en støtte for mig, bare det med at være min far giver mig så meget, og så er han en solid en, jeg kan læne mig opad, sagde daværende kronprinsesse Mary til BILLED-BLADET i forbindelse med sin 50 års-fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-09-11/John_redigeret-1.jpg
Dronning Mary med sin far John Donaldson, billedet er taget i december 2023 i Australien af prins Vincent.
Foto: Prins Vincent/kongehuset

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.