Annonce
31. jan. 2026
Af: Majken Munk

Vlado Lentz blev hædret med kongeligt hæderstegn: Skal han møde kongen?

Skal Vlado Lentz møde kong Frederik?
Skal Vlado Lentz møde kong Frederik?
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Vlado Lentz har modtaget et kongeligt hæderstegn med sine 40 år i politiet, og nu spekulerer han på, om han skal møde kong Frederik.

Der er med sikkerhed mange, der har fulgt Vlado Lentz i tv-programmet ”Politijagt”, der viser hans hverdag som færdselsbetjent.

Abonnement på BILLED-BLADET

Tidligere i januar blev han hyldet for sine mange år i politiet med et kongeligt hæderstegn.

- Jeg fik et hæderstegn. Det får man, når man har været 40 år ved politiet, fortalte han, da BILLED-BLADET mødte ham til Reality Awards.

- Det er jo en anerkendelse. Dem, der har været der i 40 år, bliver der jo færre og færre af. Det er mange år at være i det samme job og lave det samme arbejde. For mit vedkommende fra dag et af altid været på gaden og været operativ. Så sent som i dag har jeg kørt patrulje. Det er der, mit hjerte ligger.

Vlado Lentz med sin kone Brit til Reality Awards 2026
Vlado Lentz med sin kone Brit til Reality Awards 2026
Foto: Lars H. Laursen

Som sagt var det et kongeligt hæderstegn, og derfor kunne det tænkes, at kong Frederik er indblandet.

Annonce

Det kongelige består dog i, at hæderstegnet er indstiftet af Kong Frederik 9. i 1959.

Vlado Lentz havde da også ønsket, at det var kong Frederik, han havde fået den af.

- Jeg ville ønske, jeg havde fået den af kongen, men det skete ikke. Jeg har fået den af vores politidirektør. Jeg ved ikke, om jeg skal takke for den. Hvis man kan det, vil jeg rigtig gerne. Jeg vil sindssygt gerne give hånd til kongen og sige tak, fortalte

Annonce

Hæderstegnet er dog noget andet end Den Kongelige Fortjenstmedalje i sølv, som mange nok kender.

Den gives for ”en fortjenstfuld indsats efter mindst 40 års uafbrudt ansættelse inden for én og samme ansættelsesmyndighed (aflønnende myndighed) i den offentlige sektor.”

Med modtagelsen af Den Kongelige Fortjenstmedalje følger der ofte en tak med, hvor modtageren ved en audiens takker kongen for medaljen.

Mere om: