Annonce
30. jan. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen

Ann Eleonora Jørgensen til EM i Boxen med sin kendte søn: Lars har lokket os

Ann Eleonora Jørgensen og sønnen Osvald samt Lars Mikkelsen.
Ann Eleonora Jørgensen og sønnen Osvald samt Lars Mikkelsen.
Foto: Jesper Sunesen og Kaspar Wenstrup
Annonce
Skuespiller Ann Eleonora Jørgensen er i Boxen for at overvære Danmarks kamp mod Island. Hun følges med sin søn, Osvald, og kollegaen Lars Mikkelsen.

Fredag aften vil det vise sig, om Danmark klarer sig videre til EM-finalen på søndag. Rigtig mange er i Boxen for at bakke op – også Ann Eleonora Jørgensen er iblandt de mange danske fans.

- Jeg er meget stor håndboldfan. Jeg har spillet håndbold, fra jeg var otte, til jeg var 19, fortalte skuespilleren, der spillede venstre back i sine yngre dage.

- Jeg er meget stolt af at være dansker i dag, sagde hun videre.

Ann Eleonora Jørgensen havde selskab af sin søn, Osvald. De er begge lige nu aktuelle i ”Dag & Nat” på TV 2.

BILLED-BLADET mødte dem i fanzonen nogle timer før kampen, hvor de testede håndboldformen af. Her var mor og søn i selskab med Lars Mikkelsen, der har været i Herning under hele EM og set alle Danmarks kampe.

Trekløveret fik testet håndboldformen af inden semifinalen.
Trekløveret fik testet håndboldformen af inden semifinalen.
Foto: Jesper Sunesen
Abonnement på BILLED-BLADET

- Vi er på en måde kommet sammen med Lars. Han har nærmest boet her, og det har vi trods alt ikke. Lars har lokket os herover, og det var ikke svært at lokke os, forsikrede Ann Eleonora Jørgensen.

Hun er privat ven med Lars Mikkelsen, som hun også har arbejdet sammen med. De spillede ægtepar i DR-serien ”Herrens veje”.

Mere om: