
Lars Mikkelsen og Mads Mikkelsen hepper løs på håndboldherrerne: Sådan lyder dommen

Skuespilleren Lars Mikkelsen har været i Boxen under alle Danmarks kampe, og der er ingen tvivl om, at han er begejstret for stemningen, som får ham til at komme igen - og igen.
Det fortæller han til BILLED-BLADET.
- Det er bare fantastisk at mærke den opbakning. Jeg elsker at komme her. Jeg tog jo tre uger fri for det, og det er det hele værd, slår han fast.
Han har også haft godt selskab på lægterne undervejs.
- I dag har jeg min bror Mads, Ann Eleonora og hendes søn Osvald med. Det er bare dejligt, og også at mærke fællesskabet og være en del af det, fortæller Lars Mikkelsen.

Tidligere har han haft sin hustru og søn med og andre skuespillerkolleger.
Den store håndboldentusiast har også store forhåbninger til de danske stjerner på banen.
- Jeg tror, det bliver 38-32 til os, lyder dommen fra skuespilleren.

