
Mathias Gidsel efter dramatisk semifinale: "Der var panik i halvlegen"

Ovenpå en dramatisk semifinale, hvor Danmark slog Island efter en intens kamp, var det en lettet og stolt Mathias Gidsel, der mødte pressen efter kampen.
- Der var mange svinske tacklinger, og jeg står bare på fløjen og tænker, det må være hårdt. Og det er klart med Hald (Simon Hald red.) der går ud i halvlegen. Det gjorde den enormt svær, fortæller Mathias Gidsel umiddelbart efter kampen.
Simon Hald blev i omklædningsrummet, da han havde fået et slag i hovedet, og da spillerne fandt ud af det, bredte panikken sig, lyder fra Gidsel.
De måtte derfor klare sig med kun en stregspiller, men endte alligevel med at finde nogle gode løsninger, som gjorde, at finalen var hjemme.
- Så derfor tror jeg også, vi er ekstra stolte af, at vi klarer den i dag, og ikke kun, fordi at vi spiller godt håndbold, men vi har rent faktisk kæmpet os til det. På trods af at det var lidt panik i halvlegen, da vi fandt ud af, at Hald gik ud.
Simon Hald er efter kørt til hospitalet for at få sit hoved tjekket.

