Annonce
2. feb. 2026
Af: Simone Løvstad Kristensen

Rasmus Lauge og familiens liv blev vendt på hovedet: Surrealistisk at kunne fejre guldet med dem

Rasmus Lauge med sine tre børn Freja, Noah og Anna samt hustruen Sabrina.
Rasmus Lauge med sine tre børn Freja, Noah og Anna samt hustruen Sabrina.
Foto: Jesper Sunesen
Annonce
Rasmus Lauge er taknemmelig for, at han kan kalde sig europamester, da han og familiens liv det sidste år har været vendt på hovedet.

Det var rørende scener, der udspillede sig efter kampen, da Rasmus Lauge sammen med de håndboldherrerne hev EM-guldet hjem.

Efter medaljeoverrækkelsen fik Rasmus Lauge selskab af sin kone og tre børn inde på banen, hvor der blev givet store guldkrammere ud til far.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-01/MixCollage-01-Feb-2026-11-28-PM-20_0.jpg
Rasmus Lauge har til tider måttet nive sig selv i armen over, hvordan det er lykkedes at komme tilbage fra en hård tid for familien.
Foto: Jesper Sunesen

Det var stærke billeder, og en situation, som Lauge slet ikke havde troet, han skulle stå i, da hans liv for lidt under et år siden blev vendt på hovedet, da hustruen Sabrina fødte deres datter, Anna, fire måneder for tidligt.

- Det betyder utroligt meget. Jeg er bare virkelig, virkelig stolt over, at jeg kan stå her og kalde mig europamester. Om ikke så langt tid, så fylder hun (Anna red.) et år, og så er det ligesom et år siden, at hun kom til verden og vores liv ændrede sig, og jeg ikke vidste, om jeg skulle spille håndbold overhovedet mere, og for den sags skyld landsholdshåndbold, fortalte Rasmus Lauge efter kampen.

Annonce

Svært at styre følelserne

Han er taknemmelig for at kunne dele øjeblikket med sine tre børn og sin hustru, som overværede hele kampen på lægterne.

- Så at jeg står her i dag, og at vi er kommet så langt som familie, at hun er kommet så langt den lille, det er jeg ultra taknemmelig over, sagde Rasmus Lauge, efter at han var blevet europamester for anden gang i sin karriere.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-01/_JSU7194-1.jpg
Stort øjeblik blev fejret med børnene.
Foto: Jesper Sunesen

Det har da også været svært for Lauge at styre følelserne undervejs i slutrunden.

Annonce

- Der har været mange følelser involveret, og jeg har skullet prøve at styre mine tårekanaler en gang imellem, også når jeg løb ind på banen. På den følelsesmæssige front har det været meget overvældende og stort, sagde han.

Rasmus Lauge kan glæde sig over, at han nu kan fejre guldet med sit guld derhjemme.

Mere om: