Annonce
2. feb. 2026
Af: Laura Dalgård Hansen

Amalie lettede sit hjerte i Kærlighed hvor kragerne vender: Sådan reagerede Samuel

Samuel og Amalie i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Samuel og Amalie i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Kaspar Wenstrup og Anders Brohus/TV 2
Annonce
SPOILER! Artiklen handler om det, der sker i afsnit tre af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, som er på TV 2 Play. Læs IKKE videre, hvis du ikke vil have afsnittets indhold afsløret.

Afsnit to af ”Kærlighed hvor kragerne vender” sluttede med lidt af en cliffhanger, idet Amalie trak Samuel til side for at dele noget meget personligt med ham under fire øjne.

I tredje afsnit af datingprogrammet blev årsagen endelig afsløret: Amalie har sygdommen alopecia, hvilket betyder, at hun bærer paryk.

- Jeg kunne slet ikke forestille mig, hvad hun ville sige, siger Samuel, der dog på ingen måde blev skræmt væk, da sandheden kom frem.

- Det er ikke noget, der gør mig noget. Jeg synes, hun er modig at turde sige det foran mig og på landsdækkende tv. Alopecia er ikke noget nyt fænomen, og det er kørt op som om, jeg måske ville vælge hende fra på grund af det, men det var aldrig afgørende for min beslutning, siger Samuel til BILLED-BLADET.

Abonnement på BILLED-BLADET

Han ærgrede sig dog over én ting, da han fandt ud af, hun havde sygdommen.

Annonce

- Det ærgerlige var, jeg havde komplimenteret hendes hår. I retrospektiv gav det et akavet moment. Hun siger, hun gerne ville fortælle mig om sygdommen, fordi jeg under speeddaten sagde, hun havde flot hår. Hendes hår er lige så rigtigt som mit, og for mig er det ligegyldigt, hun bærer paryk, siger Samuel.

På forhånd havde han på ingen måde overvejet, at Amalie ikke havde sit naturlige hår.

- Nej, overhovedet ikke, og det havde ingen af de andre gutter heller ikke, siger Samuel, der endte med at invitere Amalie med videre på date.

Mere om: