
Morten Kjeldgaard: Tvillingerne er helt forvandlede, men hvad med forældrene

Der er sket rigtig meget, siden graviditetsværten, Nanna Brandt, fødte tvillingerne, Nora og Emma, og gjorde Morten Kjeldgaard og Frederik Haun til de lykkeligste forældre.
Siden er Nora og Emma vokset og har forandret sig med en fart, så de to fædre næsten har svært ved at følge med.

I to billeder på sin Instagram-profil, som BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe indhold fra, viser Morten Kjeldgaard den rivende udvikling.
Samme tøj
På det første billede er de nyfødte tvillinger hjemme i villaen i Rødovre, hvor Nanna sidder på trappen ned til udestuen med den ene lille baby, Morten sidder med den anden og til sidst sidder Frederik.

På billede nummer to, der er taget 485 dage senere, hvor Nora og Emma er et år og fire måneder, er opstillingen nøjagtig den samme.
Det er tydeligt, hvor store og bevidste tvillingerne er blevet – og de tæpper, de var svøbt ind i på første foto, er skiftet ud med…

Bemærkelsesværdigt er det, at de tre voksne er i akkurat samme tøj – og tilsyneladende med de samme hjemmestrikkede sokker, som Mortens mor, Inge-Lise Kjeldgaard har kreeret.