Annonce

Nu bekræfter prinsesse Marie: Vi flytter hjem til Danmark

Prinsesse Marie under interviewet på Amalienborg.
Prinsesse Marie under interviewet på Amalienborg.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Prinsesse Marie bekræfter i et stort eksklusivt interview med BILLED-BLADET i anledning af hendes 50-års fødselsdag, at hun og familien med sikkerhed flytter hjem til Danmark næste år.

I anledning af prinsesse Maries 50-års fødselsdag den 6. februar har BILLED-BLADET lavet et stort interview med prinsesse Marie på Amalienborg.

I interviewet bekræfter prinsessen, at hun sammen med prins Joachim og prinseparrets børn, grev Henrik, 16, og komtesse Athena, 14, flytter fra Washington D.C., hvor prins Joachim har en kontrakt som forsvarsindustriattaché indtil august 2027, og hjem til Danmark.

Det sker i forbindelse med, at BILLED-BLADET spørger til prinseparrets fremtid.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

- Det vigtigste for mig og min familie er de år, der ligger lige foran os. Lige nu bliver vi, som I ved, halvandet år mere i USA. Så kan børnene blive færdige med deres skolegang. Henrik bliver færdig med gymnasiet, han bliver 18 år, og så flytter vi tilbage. Athena starter på et gymnasium her i Danmark. Jeg tror, Henrik vil læse videre med det samme, men det må vi se. Han elsker kemi, fysik og matematik. Men han skal arbejde hårdt.

Annonce

- Som jeg sagde før, glæder jeg mig til at komme tilbage til mit arbejde og mine protektioner. Og komme tilbage til Danmark. Og hvad der sker efter det, må tiden vise.

Det lyder sikkert, at De vender tilbage, når Deres mands arbejdskontrakt på den danske ambassade i Washington udløber i august 2027?

– Ja! svarer hun med sikker stemme og fortsætter straks.

Annonce

– Vi glæder os rigtig meget. Det har været virkelig spændende at være ude af landet og kunne støtte Danmark i udlandet.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-03/_HAN1734.jpg
Prinsesse Marie blev fotograferet på den brede flotte trappe i Christian VIII's Palæ på Amalienborg i forbindelse med interviewet.
Foto: Hanne Juul

Læs hele det store interview med prinsesse Marie og se de nye flotte billeder i det nye nummer af BILLED-BLADET

Prinsefamilien har siden efteråret 2023 boet i USA.

Inden prins Joachim og familien flyttede til USA, boede de i Frankrigs hovedstad Paris i tre år, fra 2020-2023.

Annonce

I et interview med TV2 i sommer sagde prins Joachim, at familien havde et "et ønske om at komme hjem. Men vi udelukker heller ikke, hvis vi ikke kan lade være med at blive i udlandet. Nu må vi se."

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.