
Sebastian Klein spurgte sin far, om han skulle hjælpe ham med at dø: Sådan svarede Jesper Klein

I 2006 døde Sebastian Kleins mor, Lykke Emilie Nielsen, af kræft.
Hun blev kun 60 år.
I 2011 mistede Sebastian også sin far, Jesper Klein - han døde pgså af kræft og blev 66 år gammel.
I DR's podcast "Døde Forældres Klub" fortæller han, at det han har fundet allersværest er tiden op til dødstidspunktet.

Stærkt sagt
Jesper Klein var på hospice og vidste, han skulle dø, og Sebastian ville gerne gøre det bedste for sin far.
Han spurgte, om han skulle hjælpe ham med at dø.
- Det var så cool sagt. Han sagde: "Nej, Bastian", han kaldte mig Bastian, "Det her tager vi også med!". Det var så stærkt sagt, for det var en måde at tage det ansvar væk fra mig og på sig selv i en svær periode og en svær situation.
Sebastian Klein beskriver, hvordan han ønskede for sin far, at lidelserne skulle stoppe. At det bedste ville være, hvis han døde. Og han beskriver det som en følelse, han stadig kan skamme sig over.

Nåede det ikke
I podcasten fortæller sønnen til den folkekære skuespiller også, at han kørte alt, hvad han kunne, for at nå at være der til fadrens død.
Men han nåede det ikke.
Han kom fem minutter for sent.
Og det kommer han sig aldrig over, siger han.



