
Mette Horns datter er en kendt skuespiller: Det laver hendes søn

Mette Horn har en karriere som skuespiller, der strækker sig over mere end 30 år.
For tiden kan tv-seere følge hende i TV 2-serien ”Dag & nat 2”, hvor hun har rollen som sundhedsassistenten Trille.

Den 61-årige skuespiller er ikke den eneste skuespiller i familien.
For hendes datter Solvej Sonne Horn, 27, er nemlig også uddannet skuespiller. Hun blev uddannet fra Den Danske Scenekunstskole i 2023.
Mette Horn er meget sikker på, at det er den fuldstændig rette vej, hendes datter har taget.
- Jeg tror, hun får et langt, godt og lykkeligt liv som skuespiller, for det har lige som altid ligget i kortene, at det skulle hun. Så det var fedt, at hun fik lov til at komme ind på skolen og fik den uddannelse, fortæller hun til BILLED-BLADET og uddyber:
- Nu er hun i gang, og jeg kan bare se på alle de ting, der sker for hende, at det skal nok gå godt. Så det er trygt og dejligt. Jeg ved, at hun har meget at komme med. Jeg sætter mig trygt ned og følger med i, hvad der skal ske.

Skuespilleren har også sønnen William på 30, der er gået i en lidt anden retning.
- Han er lige fået en kandidat på RUC, som hedder Social Entreprenuership. Han vil supergerne lave musikfestivaler. Han arbejder med Roskilde Festival i ledelsesteamet og med det frivillige arbejde, fortæller hun.

I fremtiden venter der mange spændende projekter for Mette Horn, men hun håber på, at hun på et tidspunkt skal arbejde sammen med datteren, når nu de er i samme branche.
- Vi har ikke arbejdet sammen intenst. Hun havde en scene i den første sæson (af Dag & nat red.). Den sidste scene i serien, hvor Sofie har fået sit barn. Hende den pige, der også får et barn i den scene, er min datter. Men jeg håber – for hun er skidesjov – at vi skal lave noget. Vi går og pønser på noget, for jeg vil supergerne lave noget sammen med hende, fortæller hun.



