Annonce

Birthe Kjær væltede salen i Greve med hjertevarm hyldest til sine venner

Birthe Kjær.
Birthe Kjær.
Foto: Hanne Juul.
Annonce
Der var ikke en hånd, der ikke klappede, da dronningen af Dansk Top gik på scenen for at hylde sine gode venner.

Der var mange og lange klapsalver til den meget bevægende afsked i Portalen med Keld og Hilda som sangduo.

Både til ægteparrets egen optræden og til de mange venner, der kom på scenen.

Abonnement på BILLED-BLADET

Et af aftenens største og længste bifald gik til Birthe Kjær, der kom på scenen for at hylde sine to gode venner, Keld og Hilda.

Birthe Kjær følges på scenen af konferencier Lukas Birch.
Birthe Kjær følges på scenen af konferencier Lukas Birch.
Foto: Hanne Juul.

- Selv om I stopper med koncerter, så stopper vores venskab ikke. I er så hjertevarme og ægte, lød det fra Birthe Kjær, der har haft og stadig har stor glæde af Keld Heicks gode tekster.

Pudsig episode

Fra scenen fortalte hun en pudsig episode, hvor hun og Heick’erne var på job samme sted og skulle klæde om.

Pludselig udbrød Keld forfærdet ”Hilda – du har glemt min undertrøje på hotellet!

- Altså Hilda havde glemt den, grinede Birthe Kjær.

Birthe Kjær i sofaen med Keld og Hilda til afskedskoncert i Greve.
Birthe Kjær i sofaen med Keld og Hilda til afskedskoncert i Greve.
Foto: Hanne Juul.

Hun gav også en sang – naturligvis med tekst af Keld Heick. En sang, der har erhvervet titlen ”Den bedste Melodi Grand Prix-sang nogensinde”.

Annonce

- Den har ni millioner downloads, oplyste Birthe Kjær, inden hun sang ”Vi maler byen rød”.

Birthe Kjær synger "Vi maler byen rød".
Birthe Kjær synger "Vi maler byen rød".

Og så væltede salen i Greve, mens publikum på Birthes opfordring skrålede med og klappede så taget var ved at lette.

En kæmpe hyldest fra dronning af pop til kongen af pop.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.