Annonce
9. feb. 2026

Under koncerten kom Stig Rossen med trist udmelding: Måtte svigte Keld Heick på vigtig dag

Stig Rossen dukkede pludselig op på storskærmen til Hilda og Keld Heicks afskedskoncert. 
Stig Rossen dukkede pludselig op på storskærmen med Hilda og Keld Heicks afskedskoncert.
Foto: Hanne Juul
Annonce
Stig Rossen måtte desværre svigte sin gode ven, Keld Heick. I stedet forsøgte han at gøre det godt på en alternativ måde.

Keld og Hilda Heick afholdt fredag deres endegyldige afskedskoncert omgivet af familie og venner.

Festen løb af stablen i Greve, hvor de optrådte til den udsolgte koncert, hvor publikum var i højt humør.

Efter utrolig mange år på landevejen er det endelig blevet tid til, at parret skal slappe mere af og nyde tiden sammen derhjemme.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Inden da afholdt de dog et brag af en koncert, hvor ikke kun parret selv, men også flere af deres nærmeste, var på scenen.

De fik blandt andet besøg af deres datter Annette Heick, Kirsten Siggaard og Birthe Kjær til musikalsk underholdning.

Keld og Hilda Heicks afskedskoncert 2026

Selvom koncerten var skøn, så manglede der alligevel nogle.

Det blev tydeligt, da Stig Rossens ansigt pludselig dukkede op på storskærmen.

Annonce

Sammen med Jesper Asholt og Jesper Lohmann skulle han nemlig have været på scenen og optrådt med "Four Jacks," som er baseret på den oprindelige sanggruppe "Four Jacks."

Den oprindelige gruppe bestod af John Mogensen, Poul Rudi, Bent Werther og Otto Brandenburg, men gennem årene har de fire herrer optrådt med flere shows, som har hyldet den oprindelige gruppe.

Annonce

Keld Heick var det fjerde medlem af gruppen, så mon ikke, at han også skulle have været på scenen.

Ærgerlig besked midt i showet

Desværre endte det ikke sådan, da Stig Rossen, Jesper Asholt og Jesper Lohmann blev ramt af den voldsomme snestorm, som ramte Danmark i sidste uge.

De kunne derfor ikke dukke op til koncerten, og både Keld Heick og publikum måtte undvære den musikalske optræden.

Annonce

Det var tydeligt, at Stig Rossen var utrolig ærgerlig over, at optrædenen ikke kunne finde sted.

Gruppen havde nemlig allerede aftalt, at de skulle have sunget "Mandalay."

I stedet sendte han en video, som blev vist på storskærmen, hvor han kom med nogle søde ord om parret, som nu takker af efter en lang karriere.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.