
Anne Hjernøe fortæller: Livet efter min mands død

Der er et liv efter døden. Nemlig det liv, de efterladte er efterladt med. Et liv man skal have til at fungere.
I oktober 2024 mistede 56-årige Anne Hjernøe sin mand, Folmer Jepsen, der kun blev 67 år.
Anne Hjernøe er blandt andet kendt fra tv med madprogrammer og sine mange programmer rejseprogrammer med Anders Agger.
9. februar kan man se Anne Hjernøe på DR1 i første af i alt to programmer med titlen ”Anne og Sorgen”, der også kan ses online på dr.tv.

Her fortæller Anne Hjernøe om sit liv, efter hun har mistet den mand, hun delte livet med i 31 år.
Hun bor stadig i det hus i Åbyhøj, hvor hun boede med Folmer.
- Nu er jeg alene i det og skal fylde liv i det selv, fortæller hun i programmet, hvor hun også konstaterer, at det vigtigste og mest private tv, hun nogensinde har lavet.

Grunden til, at Anne Hjernøe lukker os ind i sin sorg, er, at vi i vores kultur har et akavet forhold til døden og har svært ved at tale om det – og om den sorg, der følger med.
Det Anne Hjernøe primært savner, er alt det sjove, hun og Folmer lavede sammen.

Leve, rejse, samle mennesker omkring sig.
I programmet møder vi også datteren Camille, der skal bearbejde en sorg over at have mistet sin far. Som en af de første i vennegruppen.
Hun fortæller bland andet om at fylde 23 og for første gang holde fødselsdag uden sin far.


