Annonce

Grillet på tv: Derfor giver Samuel så mange komplimenter i Kærlighed hvor kragerne vender

Samuel bliver konfronteret af kvinderne i fjerde afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Samuel bliver konfronteret af kvinderne i fjerde afsnit af "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: Anders Brohus/TV 2
Annonce
SPOILER! Artiklen handler om det, der sker i afsnit fire af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, som er på TV 2 Play. Læs IKKE videre, hvis du ikke vil have afsnittets indhold afsløret.

Der er blevet speeddatet på livet løs i ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og i det nye afsnit af datingprogrammet er det traditionen tro blevet tid til, at de fire fyre skal grilles.

Det går især ud over Samuel, der bliver konfronteret med, at han har givet mange af kvinderne mange komplimenter – og at flere af dem har fået de samme. Derfor bliver han lidt beskyldt for at være en player.

- Jeg kunne godt følge dem. Det er ikke noget, jeg selv føler, jeg er eller udstråler. Jeg er bare meget naturligt komplimenterende. Det er en ægte forsvarsmekanisme, for hvis jeg har det akavet eller pinligt, er det nemmere at lægge fokus på andre. Og når man har at gøre med smukke og søde kvinder, er det nemt at fortælle dem, de er det. For mig kom det naturligt, forklarer Samuel.

Samtidig anerkender han, at han rigtigt nok fik sagt nogle af de samme komplimenter til flere kvinder.

Nye kvinder dukker op i fjerde afsnit, og Samuel holder ikke igen med komplimenterne.
Nye kvinder dukker op i fjerde afsnit, og Samuel holder ikke igen med komplimenterne.
Foto: Anders Brohus/TV 2
Abonnement på BILLED-BLADET

- Jeg kan godt se, at det var meget af det samme, jeg fik sagt til flere, men det betød noget, og det var reelt, hvad jeg sagde. Men jeg kan godt se, hvordan det har set ud, så jeg forstår godt kvinderne, siger Samuel.

Der er mange afsnit tilbage af ”Kærlighed hvor kragerne vender”, og han fortæller, at spørgsmålet fik ham til at tænke mere over, hvad han sagde til bejlerne.

Annonce

- Det var noget, jeg tænkte over. Det ville være træls, hvis de følte, det ikke betød noget, hvis jeg bare blev ved i samme omfang. Så jeg var opmærksom på det, men jeg ved ikke, om det blev minimeret.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.