
Med forældrene til EM: Så stor er Christina Roslyng og Lars Christiansens efternøler blevet

Christina Roslyng og Lars Christiansen har hver især spillet en stor rolle på de danske håndboldlandshold, og de var også begge med fra sidelinjen, da EM for nylig blev afviklet på hjemmebane i Boxen.
Efter de stoppede deres aktive karrierer, er de begge blevet i håndboldens verden på hver sin måde.

Fandt sammen efter skilsmissen
Forud for finalen mødte BILLED-BLADET Christina Roslyng foran fanzonen, hvor hun hyggede sig med blandt andre sin yngste søn, August, der med sine 10 år er lidt af en efternøler.

Lars Christiansen, 53, og Christina Roslyng, 47, fandt sammen tilbage i 1999, og i 2006 giftede de sig – samme år vandt hun ”Vild med dans”.
Dengang var de allerede blevet forældre for første gang. Frederik kom til verden i 2005 og var naturligvis med til forældrenes bryllup.

Kærligheden blev udfordret, for Lars Christiansen havde travlt med sin håndboldkarriere, og det tærrede på ægteskabet. I 2009 gik parret fra hinanden.
“Jeg fik nok af at stå alene med det hele. Vi havde fået et barn, og der fulgte et stort ansvar med det. Alle ved, at det betyder store ændringer i ens liv, når man får et barn. Bare ikke for Lars. Han havde fået denne her kæmpe gave, som et barn er, og så fortsatte han ellers med at leve præcis, som han altid havde gjort. Han kunne stadig det hele som en drengerøv i starten af 20'erne”, fortæller Christina Roslyng i sin mands bog, ”Når sandheden skal frem”, der udkom i 2013.
Efter tre år fra hinanden gav Lars Christiansen og Christina Roslyng kærligheden en chance mere, og i 2015 blev de forældre for anden gang.
Christina Roslyng stoppede med at spille håndbold i 2007, mens Lars Christiansen stoppede i 2012.




