Annonce

Omgærdet af mystik: Derfor dukkede Viggo Mortensen pludselig op i Grønland

Skuespilleren Viggo Mortensen her meldt sig på banen i Grønlands konflikt med USA.
Skuespilleren Viggo Mortensen her meldt sig på banen i Grønlands konflikt med USA.
Foto: Andreas Solaro/AFP/Ritzau Scanpix
Annonce
Det var iøjefaldende, da den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen deltog i et pressemøde i grønland med amerikanske senatorer.

Det vakte stor opsigt, da den dansk-amerikanske skuespiller Viggo Mortensen mandag dukkede op i Grønlands hovedstad Nuuk.

Her deltog han på et pressemøde med fire amerikanske senatorer samt Grønlands regeringsleder, Jens-Frederik Nielsen.

Køb abonnement på BILLED-BLADET

Men skuespilleren ville altså ifølge DR ikke tale med den fremmødte presse, så der kom ikke svar på, hvad Viggo Mortensen helt præcist lavede der.

Han har dog tidligere udtrykt stor kritik omkring Donald Trumps ønske om at overtage landet, og mandag bar han en t-shirt, hvorpå der stod ”Greenland is not for sale”.

https://imgix.billedbladet.dk/2026-02-10/20260209-135946-5-4085x2723ma.jpg
Viggo Mortensen til pressemøde i Nuuk.
Foto: Stoyan Nenov/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu har Grønlands regeringsleder Jens-Frederik Nielsen i et opslag på Facebook dog gjort os klogere på, hvorfor skuespilleren er i Grønland.

- Viggo har de seneste dage været i Nuuk for at vise sin opbakning til os i en tid med stor international opmærksomhed og pres udefra. Det betyder noget. Ikke kun når politiske ledere markerer støtte, men også når stemmer fra kunstens og kulturens verden vælger at stå frem, skriver Jens-Frederik Nielsen blandt andet til et billede af de to sammen.

Annonce

Regeringslederen takker Viggo Mortensen for de gode samtaler og for at støtte landet.

Skuespilleren har tidligere skrevet at debatindlæg i Sjællandske, hvor han har ytret sin utilfredshed med Donald Trumps handlinger i forhold til Grønland.

Mere om:

Bliv medlem af BILLED-BLADET+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.