
Mathilde fra Årgang 0 afslører stor nyhed: Har været en svær beslutning

Mathilde Beuschau fra "Årgang 0" har ikke lagt skjul på, at hun drømmer om at blive mor, men det er en udfordring for hende og manden Benjamin.
De har således i et stykke tid været i fertilitetsbehandling i håbet om at blive forældre, men det er endnu ikke lykkedes.

Og nu har Mathilde og Benjamin truffet en stor og svær beslutning. Det afslører hun på Instagram.
De har valgt at holde en lille pause fra fertilitet og hormoner og tager på en rejse til Thailand i stedet for.
Mathilde Beuschau lægger ikke skjul på, at det har været en svær beslutning, men efter en periode hvor hendes krop har været igennem så meget, har hun brug for at give den noget ro.
- Jeg vil så gerne være nogens mor, men min krop skal kunne følge med, skriver hun blandt andet i opslaget.
Her afslører hun samtidig, at de tager 2-3 måneders pause, og at rejsen til Thailand starter i marts.



