
Jesper Lohmann og kæresten har været forlovet i seks år: Måtte udskyde brylluppet igen

Bryllupsklokkerne skulle for længst have ringet for Jesper Lohmann og kæresten Lise, men parret er endnu ikke blevet gift.
- Hvad var det, vi blev enige om at sige, Lise?, lød det med et glimt i øjet fra Jesper Lohmann, da BILLED-BLADET mødte parret til premieren på musicalen ”My Fair Lady”.
- Ja, vi blev enige om at sige, at vi nyder at være forlovet, indskød Lise med et grin.
Meget at se til
Den 65-årige skuespiller har været forlovet med Lise siden 2020, men de har været nødt til at udskyde deres bryllup flere gange.

- Der er jo sket mange ting, og vi brugte hele sommeren på at ordne vores nye lejlighed, forklarede Jesper Lohmann og tilføjede:
- Vi skulle faktisk have været gift i efteråret, men det måtte vi udskyde. Men vi nyder at være forlovet, så der er ingen dato endnu.

Nyder barnebarnet
Jesper Lohmann og Lise kunne til gengæld dele den glædelige nyhed, at de er blevet bedsteforældre.

Jesper Lohmann blev i 2016 skilt fra Charlotte Rathnov, som han har to sønner sammen med.



