Video: Mary på fødselsdagsferie i schweizisk skiparadis

Mary og kronprins Frederik ankom mandag klokken 13.00 til skisportsparadiset Verbier i Alperne, og med sig havde de en ordentlig flok venner. Alle ankom sammen i en lejet bus.
Kort efter ankomsten var kronprins Frederik på ski oppe i bjergene, mens Mary tog den med ro i byen og gik lidt rundt og kiggede på butikker.
Kronprinsparret elsker at være i Verbier, hvor de har været på skiferie så godt som hvert år. Tidligere boede de i vennen Peter Warnøes chalet, men de seneste år har kronprinsparret haft brug for mere plads på grund af deres voksende børneflok, så derfor bor de nu i et større chalet.
Blandt de mange gode, danske venner, som Mary og Frederik hvert år ser i Verbier, er Peter og Caroline Heering, baron Johan og baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborg og Caroline Fleming samt hendes eks-mand Rory Fleming.
På denne ferie er kronprinsparret dog sammen med en helt ny flok Verbier-venner. Blandt andet har Mary et par af sine australske venner samt et enkelt familiemedlem med til Alperne.