11. mar. 2011
Af af Jan Bergman
Borgen 3: Endnu en sæson er på plads

Sidse Babett Knudsen Birgitte Nyborg i serien "Borgen"
Foto: DR
DR har besluttet at producere en tredje sæson af den popluære dramaserie Borgen.
Tredje sæson bliver på 10 afsnit og sendes på DR1 i foråret 2013. Adam Price er hovedforfatter, mens Camilla Hammerich er producent.
Morten Hesseldahl, der er kulturdirektør i DR, er glad for, at tredje sæson er en realitet.
- Vi er rigtig glade for, at vi allerede nu kan annoncere, at der kommer en tredje sæson af Borgen.
- Personerne har med første sæson bidt sig fast, universet er livligt, omend i skarp konkurrence med den reelle politiske virkelighed, og så har Adam Price barslet med en uimodståelig grundidé for en ny og tredje sæson. Det var meget let at sige ja, siger Morten Hesseldahl.
Anden sæson af Borgen bliver sendt i efteråret 2011.