22. nov. 2010
Af af Jan Bergman

Bliver Prins William Englands næste konge?

Prins William og hans forlovede Kate Middleton gav deres første dybe interiew med BBC efter forlovelsen blev kendt.
Prins William og hans forlovede Kate Middleton gav deres første dybe interiew med BBC efter forlovelsen blev kendt.
Foto: Screenshot BBC
Ny undersøgelse viser, at briterne er klar til at springe Charles over, til fordel for hans populære søn.

Englands 28-årige prins William er umådelig populær blandt den britiske befolkning, og noget tyder på, at størstedelen af befolkningen faktisk hellere så ham som landets næste konge frem for hans far, prins Charles.

Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af News of the World svarer hele 64 procent på, at de helst ser prins William og Kate Middleton som konge og dronning.

I en tilsvarende måling foretaget af The Times svarer 44 procent på, at prins Charles bør træde tilbage til fordel for sin ældste søn.

I sidste uge offentliggjorde det britiske hof forlovelsen mellem William og hans 28-årige kæreste, og meget tyder på, at interessen for det unge par er enorm.

Parrets popularitet er stigende, og til næste sommer, når bryllupsklokkerne bimler, bliver det spændende at se, om endnu flere briter er klar til at springe Charles over til fordel for hans populære søn.

Læs mere om: