16. okt. 2010
Af Jon Bloch Skipper

Hvilken sygdom gjorde dronning Ingrid krumrygget?

Dronning Ingrid med sin rollator.
Dronning Ingrid med sin rollator.
Foto: Jørgen Kølle
Hvilken sygdom var det, dronning Ingrid led af, og som gjorde hende krumrygget? Med venlig hilsen Lone Sørensen

Kære Lone Sørensen!

Det var uden tvivl knogleskørhed, en skeletsygdom, der nedsætter knoglemængden og ændrer knoglestrukturen og derved nedsætter styrken af skelettet. Dronning Ingrid havde således let ved at pådrage sig knoglebrud, ligesom sygdommen gjorde hende krumrygget.

I de sidste år var hun så svag, at hun måtte bevæge sig rundt ved hjælp af en rollator. Knogleskørhed, der er en arvelig sygdom, rammer oftest kvinder efter overgangsalderen, men heller ikke mænd går fri. På billedet ses dronning Ingrid med sine døtre på sin 90-års fødselsdag den 28. marts 2000.

Mange hilsner
Jon Bloch Skipper

Mere om: