
Hvornår stammer hofdamernes gallakjoler fra?

Kære Camilla F.
Mange tak for dit spørgsmål. Dronning Margrethe indførte de røde gallakjoler til sine hofdamer i forbindelse med sit og prinsgemalens sølvbryllup i sommeren 1992. De bæres ved officielle lejligheder, såsom gallamiddage og nytårstafler, hvor dronningens hofdamer således altid er let genkendelige. På dette billede fra maj 2004 ses Annette de Scheel og Ane Vibeke Foss iført de flotte røde kjoler med pufærmer. Dronningens to øvrige hofdamer hedder Camilla Castenskiold og Annelise Wern.

Bedste hilsner
Jon Bloch Skipper
Spørgsmål og svar har tidligere været bragt i BILLED-BLADET.
Historiker og royalekspert Jon Bloch Skipper er forfatter til flere bøger om og med de kongelige, herunder "Tre søstre: samtaler mellem dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie" (2008).
