27. jan. 2010
Af af Jan Bergman

Dyne-Larsen på herretur til Sydafrika

Lars Larsen
Lars Larsen
Foto: Niels S. Andersen
Når de danske fodbold-drenge til sommmer tager til Sydafrika, overvejer Lars Larsen at tage afsted på en herretur

Hele Danmarks dyne-Larsen overvejer i disse dage, om han skal tage med gutterne til Afrika for at heppe på de danske fodbold-drenge ved VM i Sydafrika.

I januar plejer Lars Larsen at tage sin årlige afstikker sammen med konen Kris til parrets ranch nær Durban, men allerede nu planlægger han måske at tage en ekstra tur til det afrikanske land til sommer.

- Der er mange, der stikker til mig, om vi skal tage på en herretur derned i juni for at se, hvordan de klarer sig i fodbold. Det kan godt være det ender med det, lyder det fra den fodboldglade dyne-Larsen til B.T.

Udsigten til at tilbringe sommeren i det Sydafrikanske trækker dog ikke voldsomt i Lars Larsen, der fortæller at han og konen elsker at være i Danmark i juni og juli.

- Vi kan også godt lide at være i Danmark i juni og juli, som sådan set er de dårligste måneder i Sydafrika. Da er det jo vinter dernede, fortæller Lars Larsen til B.T.

Læs mere om: