23. jan. 2010 
Af af Jan Bergman
Lone Scherfig i filmkrig med James Cameron

Lone Scherfig
Foto: Britt Lindemann
Annonce
Lone Scherfig har succes i Storbritannien. Nu står hendes film "An Education" til at kunne løbe med otte eftertragtede filmpriser.
Filminstruktør Lone Scherfig kan godt begynde at glæde sig til uddelingerne af de britiske BAFTA-filmpriser i næste måned, hvor hendes film er nomineret i følgende otte kategorier:
- "Bedste instruktør"
 - "Bedste film"
 - "Enestående britiske film"
 - "Bedste skuespillerinde"
 - "Bedste mandlige birolle"
 - "Bedste tilpassede manuskript"
 - "Bedste hår og sminke"
 - "Bedste kostumer"
 
Men det skal dog siges, at det er sværvægtere Lone Scherfig er oppe i mod. James Camerons 3D-eventyr "Avatar" bliver forståeligt nok noget af en publikum-basker at komme forbi.
I to af kategorierne kan James Cameron spænde ben for Lone Scherfig. "Avatar" er nomineret i kategorien "Bedste film", og James Cameron er ligesom Lone Scherfig nomineret til "Bedste instruktør", skriver Søndagsavisen.
Annonce
BAFTA-priserne bliver uddelt den 21. februar i Londons Royal Opera House. Det er bare to uger før den største af alle filmpriser, Oscar, skal uddeles i Hollywood.