21. dec. 2009
Af af Louise Møller

Lisa Lents: Jeg kan virke skræmmende på mænd

TV 2 offentliggør først deltagerne i årets ?Vild med dans? til august. Lisa Lents og René Dif menes dog at være med på holdet.
TV 2 offentliggør først deltagerne i årets ?Vild med dans? til august. Lisa Lents og René Dif menes dog at være med på holdet.
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
’Vild med dans’- og teakwondo-Lisa Lents har en klar mening om, hvordan hendes kommende kæreste skal være

Trods sine bare 23 år på bagen, har kønne Lisa Lents nået mere end de fleste. Udover at være Danmarksmester og Nordisk mester i taekwondo, repræsenterede hun også Danmark i Miss World 2008-konkurrencen og har deltaget i 'Vild med dans', 'Stjernetræf 2009' og 'Fangerne på Fortet'.

Der er fart over feltet og energien er høj hos Lisa Lents, der har en klar holdning til hvad en kommende kæreste skal indeholde.

- Han skal være spontan, det er meget vigtigt for mig. Og så skal han helt sikkert være romantisk, for jeg er en håbløs romantiker, og jeg kan ikke få nok af blomster, chokolade og romantiske gåture, siger Lisa Lents til Alt for damerne.

Det romantiske er ikke lige det man forbinder med en taekwondo-mester, og Lisa har da også oplevet at det kan virke skræmmende på mænd.

- Jeg ved ikke om de er direkte bange for mig - det tror jeg nu ikke, men jeg har oplevet, at nogle af mine tidligere kærester er blevet drillet lidt af deres venner, som har sagt, at jeg sikkert bare kunne tæske dem, hvis jeg ville!

Det er nu ikke noget den kønne kvinde, som er født i Hviderusland, har tænkt sig at afprøve, men er sikker på, at hun vil kunne overmande en stor fyr på gaden. Hvis det skulle være!

Læs mere om: