
Lina Rafn ovevejede abort

Lina Rafns ufødte barn blev undfanget på det helt rigtige tidspunkt. Et par måneder til den ene eller den anden side, så havde den tidligere X Factor-dommer valgt en abort, fortæller hun til BT.
- Hvis fødslen ramlede ind i vores sommerturné, var jeg nødt til at få en abort, siger den 33-årige Infernal-sanger.
Det kan umiddelbart lyde som en egoistisk beslutning, men det er lige det modsatte, fortæller hun.
- Det er jo ikke kun Paw og jeg, som er afhængige af den turné - der er rigtig mange, som skal tjene deres penge på vores turné. Så det ville være egoistisk af mig at gå på barsel midt i turnéen. Derfor overvejede jeg da abort, lige da jeg opdagede gravidititen. Det måtte ikke koste os vores sommer, tilføjer hun.

