20. okt. 2009
Af af Signe Ravn

Ole Thestrup kørte galt med vilje

Ole Thestrup er aktuel med biografien ?Min lange rejse hjem?, som han har skrevet i samarbejde med Yngve Rasmussen.
Ole Thestrup er aktuel med biografien ?Min lange rejse hjem?, som han har skrevet i samarbejde med Yngve Rasmussen.
Foto: Lars H. Laursen
Skuespilleren var træt af sit liv som alkoholiker og satte sig bag rattet i påvirket tilstand.

Ole Thestrups mangeårige kamp mod alkoholen var velkendt i både teater- og filmbranchen, hvor skuespilleren som regel skulle skrive under på, at han ville tage antabus i spilleperioden. Siden måtte en jumbojet nødlande, fordi en stærkt beruset Ole Thestrup skabte sig i flyet, og for 11 år siden blev den promillefyldte hverdag for meget.

"Jeg havde såmænd ikke fået så meget den dag. Min promille blev senere på aftenen målt til 1,8. Hvor mange øl og gewesener jeg havde fået ved jeg ikke, jeg drak jo hver dag, så nogle ville jo overlappe fra dagen før. Jeg sad og ku'sgutte drikke noget, Jeg havde det … mærkeligt," fortæller Ole Thestrup i Politiken og fortsætter sin historie.

"Jeg tog min jakke på, og jeg kan huske, at der kommer et par hulk, jeg har svært ved at holde tilbage. Så sætter jeg mig ned i min bil, jeg skal ikke et sted hen, og så … klokken er ni-halvti, og der er ingen trafik. Jeg kigger i sidespejlene. I bakspejlet. Der er ikke nogen. Og så lukker jeg mine øjne. Og slipper rattet," mindes Ole i avisen. Skuespilleren kørte galt med beskedne 25 kilometer i timen og slap med et trælår og knubs, og umiddelbart efter uheldet, der blev blæst op i aviserne, gik han på afvænning og har ikke rørt alkohol siden.

Læs mere om: