
Lars Ulrich synes godt om kronprinsen

Ekstra Bladets læserpanel nationen! er ikke i tvivl om, at de ville tildele Metallicas danske trommeslager æren at blive slået til Ridder af Dannebrog, hvis det var op til dem, og Lars Ulrich selv ville ikke være afvisende overfor ideen, hvis kongehuset skulle se i hans retning.
"Hvis jeg blev spurgt, ville jeg nok ikke sige nej. Jeg har mødt Frederik mange gange og han er supersød og meget generøs. Han virker så upåvirket og let. Vi har haft nogle hyggelige stunder," fortæller Lars Ulrich til Ekstra Bladet.
"Så hvis det kom fra kongehuset, er jeg sikker på, at jeg nok ville sige ja," understreger Lars Ulrich i avisen. Den indirekte opfordring er hermed givet videre.

