Peter Aalbæks Talent 2008-guldkorn

Peter Aalbæk Jensen har lovet at være fuldstændig ærlig overfor dem, der aflægger audition til Talent 2008. Og det er han!
Offentlig afklapsning
Torsdag stillede en lang kø af håbefulde frivilligt op til Ålens offentlige afklapsning for at få lov til at fremvise deres unikke talent på Folketeatret i København.
BILLEDBLADET.dk har samlet en top 5 over Peter Aalbæks bedste kommentarer fra optagelserne:
Top 5
1. "Få ild i spaden og overbevis mig om, at børn kan andet end at være uappetitlige."
2. "Julie synes, at det startede godt, og derefter fladede det lidt ud. Jeg synes, at hun tog fuldstændig fejl. Det startede gennemsnitligt, og så styrtdykkede det som en japansk kamikaze-pilot på vej mod et hangarskib i Pearl Harbor."
3. "Det er nogenlunde som det, man finder under en snedrive, når den er smeltet, synes jeg."
4. "Julie Steincke har en tendens til at blive lidt eksalteret ved synet af unge veltrænede drengekroppe. Showtime? Det var sgu det eneste, der ikke var en skid af!"
5. "Der er noget fuldstændig perverst og degenereret over to yndlinge, der er klædt ud, som I er og vrider og drejer sig på scenen. Der er ikke for to øre oprør, der er ikke noget som helst, der hedder 'Fuck dig!' som bevægelse i den her performance."
Der er med andre ord masser at glæde sig til, når Talent 2008 ruller over skærmen på DR1 i efteråret.