22. mar. 2013
Af Lisbeth Grube

Lisbeth Østergaard glad for helt ny tatovering

Lisbeth Østergaard
Lisbeth Østergaard.
Foto: Birger Storm
TV-værten går nu rundt med en stor, græsgrøn firkløver på sin skulder.

Lisbeth Østergaard er vild med permanent kropsudsmykning – og nu har TV-værten fået endnu en farverig tatovering. Den nyligt fraskilte TV-vært har fået tatoveret en iøjnefaldende grøn firkløver på sin venstre skulder, og straks efter lagde hun et foto på Instagram.

Her væltede det ind med positive tilkendegivelser – bl.a. fra fodboldstjernen Daniel Agger, hvis krop efterhånden er dækket af tatoveringer:

”Håber den bringer lykke på din vej”, lød det fra Agger.

”Takker – den har allerede gjort mig mere glad”, erklærede Lisbeth Østergaard.

Den nytatoverede TV-vært har nu i alt ti tatoveringer. Heriblandt en pinup-pige på overarmen, en Andersine-sløjfe på håndleddet og en sommerfugl på foden. Se Lisbeth Østergaards nye tatovering her (link fjernet):

Mere om: