17. apr. 2013
Af Helle Skram de Fries

Mary besøger Malaysia for at støtte kvinder

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Kronprinsesse Mary skal holde tale ved en international konference i Malaysia.

Kronprinsesse Mary arbejder seriøst og målrettet på at støtte diverse vigtige sager. Den 27.-30. maj besøger hun Malaysia.

Her er Kronprinsessen inviteret til at tale ved den internationale konference Women Deliver, der har til formål at skabe fokus på kvinders og pigers sundhed og rettigheder i den globale befolknings- og udviklingsdagsorden.

Udover at deltage i konferencen skal Kronprinsessen besøge lokale hjælpeorganisationer samt deltage i begivenheder til fremme af danske erhvervsinteresser i Malaysia, der er en af Sydøstasiens største vækstøkonomier.

Inden turen til Malaysia skal Kronprinsessen til New York fra den 22. – 28. april. Her skal Mary blandt andet åbne Finn Juhl salen i FN Bygningen.

Den danske arkitekt Finn Juhl designede salen i 1951-52, da han var 38 år gammel. Salen, der er den mest benyttede mødesal i FN Bygningen, er nu blevet renoveret, og den oprindelige Finn-Juhl stol (FJ51) er blevet ny-produceret til mødesalen.

Mere om: