29. aug. 2013
Af Lisbeth Grube

Prins William åbner maratonløb på Anglesey

Prins William
Prins William.
Foto. AOP
Den britiske prins tager aktivt del i det walisiske lokalsamfund, inden han flytter til London.

Prins William engagerer sig maksimalt i lokalsamfundet på den walisiske ø Anglesey, inden han og hertuginde Catherine i næste måned flytter med baby George til deres nyrenoverede hjem i London. I morgen, fredag, åbner han således det årlige maratonløb Ring O’Fire på Anglesey.

Maraton-løbet, der strækker sig over tre dage og 217 kilometer, finder sted i det kuperede ø-terræn. Ring O’Fire anses for at være et af de mest ekstreme løb i Storbritannien.

For prins William bliver åbningen af løbet en herlig officiel opgave i den skønne natur på øen, der har udgjort hans hjem siden 2010, før storbylivet kalder.

Læs mere om: