23. sep. 2013
Af Malan Joensen

Rasmus Nøhr stoppet af lovens lange arm

Rasmus Nøhr.
Rasmus Nøhr.
Foto: AOP
Sangeren synes politiets arbejdsmetode er problematisk

Det er nok de færreste, der kan sige sig fri for at synes, det er ærgerligt at blive stoppet af politiet, når de står klar til at uddele bøder.

Sangeren Rasmus Nøhr er ingen undtagelse.

Han blev efter sigende stoppet af politiet i København, der mente, Rasmus Nøhr kørte over for rødt på sin cykel.

Det skriver SE og HØR.

- På hjørnet af Kronprinsessegade er der et godt sted for politiet at ligge på lur efter folk, der kører over for rødt på cyklen, siger sangeren, der – som bladet skriver – ”måske har været lidt for langt fremme på cyklen”.

- De prøver på at give mig en bøde, men de lå på lur et sted, hvor de ikke kunne se trafiklyset, og så synes jeg, at det begynder at blive problematisk med den slags aktioner, siger Rasmus Nøhr.

- Hvis politiet skal ligge på lur efter borgerne, så skal de i hvert fald sørge for, at have bevismaterialet i orden, det har de jo ikke, når man ikke kan se, om der er rødt lys, tilføjer han til bladet.

Hvorvidt Rasmus Nøhr modtager en bøde fra ordensmagten eller ej, melder historien indtil videre ikke noget om.

Læs mere om: