Popstjerne havde levende edderkop i øret

Britiske Katie Melua havde levet med en konstant støj i sit øre i en uges tid, da hun gik til lægen for at få det undersøgt.
Og lægens fund kom som noget af et chok for den 30-årige sangerinde. Ifølge Ritzau fandt han nemlig en levende edderkop i hendes øregang!
Det skriver Ekstra Bladet.
Katie Malua beskriver det lille, ottebenede insekt som frygtindgydende, og hun har en idé om, hvordan den har fundet vej til hendes øre.
- Jeg brugte nogle gamle høretelefoner, som skal helt ind i øret, for at slippe for støj på en flyvetur. Den lille edderkop har åbenbart gemt sig i høretelefonerne og kravlet ind i mit øre og boet i en uge. Men bortset fra lidt uro derinde har det slet ikke været et problem, skriver Katie Melua, ifølge Ekstra Bladet, om episoden på Instagram.