13. jan. 2015
Af af Ken Richter og Malan Joensen
Christian fra Årgang 0 om konfirmation: Jeg har glædet mig rigtig meget

Christian fra "Årgang 0".
Foto: Niels Henrik Dam
Aarhusianske Christian fra TV 2-serien ”Årgang 0” blev konfirmeret i Skt. Lukas Kirken i Smilets By.
I aftenens afsnit af "Årgang 0" møder vi blandt andet Christian ved hans konfirmation i foråret 2014.
Da den store dag oprandt, var det en flot klædt Christian, der kunne gå ud af Skt. Lukas Kirken i Aarhus og ind i de voksnes rækker.
- Jeg har været spændt, og jeg har glædet mig rigtig meget, fortalte han til BILLED-BLADET efter højtideligheden.
Christians mor Tina kunne også mærke på sin søn, at interessen for konfirmationen var blevet større i løbet af foråret:
– Efter han har været til flere af sine tidligere klassekammeraters konfirmationer, kunne jeg godt mærke, at han glædede sig mere og mere, fortalte Tina til BILLED-BLADET.