16. okt. 2019
Af af Marie Krakau
GENSYN: Dronning Ingrids fine gave til kong Frederiks 50-års fødselsdag
Kong Frederik den 9. og dronning Ingrid
Foto: Elfelt / All Over
Kongeligt gensyn fra 1949 med kongefamilien.
Kong Frederik 9. fylder 50 år den 11. marts 1949, og den store dag skal selvfølgelig fejres hjemme i privaten sammen med dronning Ingrid og regentparrets tre døtre Margrethe, Benedikte og Anne-Marie.
Af Ingrid får kongen en helt særlig gave, der bærer masser af historie med sig. Dronningen har broderet et mørkegrønt stolebetræk, som hun har fået monteret på en skrivebordsstol.
Betrækket har dronningen pyntet med slotte og steder, der har haft betydning for kongens liv.
Stolen får en prominent plads på kongens modtageværelse på Amalienborg.